God biotek-børsnotering trods broget fortid

Et biotekselskab, som ellers har en række kliniske fiaskoer på samvittigheden, har formået at rejse et større millionbeløb gennem en børsintroduktion.
Foto: Richard Drew
Foto: Richard Drew

Biotekvirksomheden PTC Therapeutics har netop ladet sig børsnotere, og det har indbragt selskabet hele 125 mio. dollar – svarende til godt 700 mio. kroner. Det fremgår af en artikel fra FierceBiotech.

Biotekselskabet, som opererer inden for området for muskelsvindlidelsen Duchennes muskeldystrofi (DMD), har ellers en række kliniske skuffelser på samvittigheden, oplyser hjemmesiden.

Det resulterede bl.a. i, at Genzyme i 2011 trak sig fra et samarbejde med PTC Therapeutics indenfor netop DMD-området, efter skuffende resultater i et fase 2b-forsøg.

Ikke desto mindre har selskabet gang på gang vist sig i stand til at sikre nye midler, skriver hjemmesiden og peger på, at man for få måneder siden rejste 60 mio. dollar fra en række hedgefonde, venturegrupper og andre investorer.

Læs hele artiklen fra FierceBiotech her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også