Direktør: Et paradigmeskift på vej i kræftbehandlingen

Kræftlægemidler, som bruger kroppens eget immunsystem til at bekæmpe sygdommen, er vejen frem, siger en direktør fra Merck til Bloomberg. ’Der er et paradigmeskift på vej i kræftbehandlingen,” tilføjer Merck-direktør.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
oversat af Martin Havtorn Petersen

Merck, Bristol-Myers Squibb og Roche har åbnet en ny frontlinje i kampen mod kræft med den næste generation af eksperimentelle lægemidler, som bruger kroppens immunsystem til at finde og bekæmpe kræftceller.

De nye terapier har potentiale til at indbringe milliarder og forbedre behandlingen for kræftpatienter, lyder det fra læger og analytikere, som venter i spænding på nye kliniske resultater, der bliver offentliggjort denne uge forud for en konference, som afholdes af American Society of Clinical Oncology fra d. 31. maj.

Medicinalvirksomhederne bygger videre på succesen fra Bristol-Myers Squibbs lægemiddel mod modermærkekræft, Yervoy, som ramte markedet i 2011, og fremstiller nu mere potente immunterapier eller kombinerer behandlinger for at opnå en stærkere effekt. De undersøger også de nye lægemidler mod flere forskellige typer kræft, heriblandt lunge- og brystkræft.

Et paradigmeskift

Hvis den nye generation af immunterapier lever op til sit potentiale, ”bliver der tale om et paradigmeskift i kræftbehandlingen,” siger senior vice president, Gary Gilliland, fra Merck i et interview med Bloomberg og tilføjer:

”Vi er ret gode til at mindske kræftsvulster, men ikke så gode til at fjerne dem helt. Immunterapi er en måde hvorpå vi kan nærme os det mål.”

Det vil tage mindst et år inden forskerne ved med sikkerhed, om de nye lægemidler kan forlænge kræftpatienternes liv. Men ikke desto mindre giver strategien forskerne den første nye tilgang til at bekæmpe kræft i et årti.

Læs hele artiklen fra Bloomberg om fremtidens kræftbehandling her.

Kraftig medvind til Bavarian Nordic-vaccine fra topforskere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også