Ingen jubel-scener trods super-forsøg

En kombinations-behandling mod hepatitis C har opnået noget nær perfekte resultater i et klinisk studie, men alligevel er der en risiko for, at behandlingen aldrig kommer på markedet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
oversat af Martin Havtorn Petersen

En kombinationsbehandling mod hepatitis C fra Gilead Sciences og Bristol-Myers Squibb har kureret samtlige patienter i et klinisk forsøg. Men den effektive medicincocktail bliver muligvis aldrig nogensinde godkendt.

I det kliniske studie, som undersøgte effekten af Gileads sofosbuvir og Bristols daclatasvir med og uden standardbehandlingen ribavirin, deltog 41 patienter. 40 af disse var sluppet af med virussen efter seks måneders behandling, ifølge de kliniske resultater, som blev præsenteret i Amsterdam lørdag.

Den sidste patient dukkede aldrig op til sin afsluttende aftale, men viste sig senere at være sluppet af med virussen. Samtlige patienter havde tidligere modtaget behandling med Incivek fra Vertex Pharmaceuticals eller Victrelis fra Merck uden held.

En gåde

Men manglen på senstadie-studier og prisen på pillerne gør muligvis, at Gilead-Bristol kombinationen aldrig bliver en mulighed for læger og patienter. Det mener Geoffrey Dusheiko, som er medicinprofessor ved Royal Free Hospital i London.

”Det er en gåde for os,” sagde han i et interview efter resultaterne var blevet offentliggjort på en konference afholdt af The European Association For the Study of the Liver og tilføjede:

”Behandlingen ser yderst lovende ud – det gør den virkelig. Men jeg er virkelig ikke sikker på, at den nogensinde ser dagens lys.”

Men læger kan alligevel være fristede til at ordinere Gilead-Bristol kombinationsbehandlingen ”off-label”, når begge lægemidler er godkendt hver for sig, siger Mark Thursz fra The European Liver Association.

Læs hele artiklen fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også