4 vigtige medicingodkendelser de næste 30 dage

Hjemmesiden investors.com har set nærmere på, hvilke lægemidler der forventes at blive godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA i den nærmeste tid.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
oversat af Martin Havtorn Petersen

Investeringer i medicinindustrien er ikke som andre investeringer, da aktierne kan reagere kraftigt på godkendelser af ny medicin eller blot nyheder om disse godkendelser. Det skriver investors.com og giver sit bud på 4 planlagte medicingodkendelser fra de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA, der er værd at holde øje med i de næste 30 dage:

• 28. marts tager myndighederne stilling til Biogen Idecs lægemiddelkandidat mod multipel sklerose, BG-12. Konsensus blandt analytikere placerer det forventede salg på mellem 350-400 mio. dollar i det første år – et tal der potentielt kan stige til flere milliarder.

• 31. marts er turen kommet til United Therapeutics, som til branchens store forbløffelse genansøgte om godkendelse af sin afviste orale lungemedicin, Remodulin, i sidste måned. FDA godtog ansøgningen og gav sig selv blot 6 uger til at tage stilling til denne.

• Samme dag tager FDA stilling til Johnson & Johnsons Invokana – et diabeteslægemiddel, som har vist gode resultater i studier, der sammenlignede det med Mercks storsællert Januvia. Men nye strenge regler for diabeteslægemidler, der som bekendt har kostet Novo Nordisk dyrt, samt nye studier af risikoen ved diabeteslægemidler, kan spille ind.

• 15 april rundes der af med Map Pharmaceuticals’ Levadex mod migræne. Virksomheden blev for nyligt opkøbt af Allergan for en lille milliard dollar. Handelen var en del af Allergan’s nye fokus på migræneområdet, som startede med, at man fik godkendt sin populære Botox-behandlinger til denne indikation.

Læs hele historien fra investors.com her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også