Det vil være at skyde sig selv i foden og stille Danmark dårligere, hvis den debat om erhvervsfondenes fradrag for almennyttige uddelinger, som Frigast-udvalget forleden lagde op til, ender med en beskæring af fradraget. 

Det mener tre af de store erhvervsdrivende life science-fonde i Danmark, Lundbeckfonden, Leo Fondet og Novo Nordisk Fonden, som MedWatch har talt med i forbindelse med de anbefalinger, ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte, mandag sidste uge afleverede til regeringen.

Her oplister ekspertgruppen, som har erhvervsmanden Christian Frigast i spidsen, en række argumenter for og imod skattereglen, der i 2023 skønnes at koste staten omkring 3,6 mia. kr, hvilket gør den til langt den største erhvervsstøtteordning ud af de 200 ordninger, der i dag findes.

”Det kalder på en særligt grundig behandling af ordningen,” står der i rapporten, der hverken hælder til den ene eller anden side, men vil lade det være op til politisk drøftelse, om det særlige fradrag skal beskæres.

Spørger man Lundbeckfonden, Leo Fondet og Novo Nordisk Fonden bør der ingen tvivl hos politikerne være.

De tre fonde uddeler hvert år milliarder af kroner til især universiteter og hospitaler, men også andre almennyttige formål, og ender det med en beskæring eller hel afskaffelse af skattereglen, vil de af samme grund få markant færre midler at rutte med.

”Det vil få alvorlig betydning for blandt andet forskningsmiljøerne på de danske universiteter, som risikerer at få tilført færre midler til at kunne udvikle sig og holde sig med helt fremme,” siger Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden, til MedWatch.

Lundbeckfonden har forpligtet sig til at uddele ikke under 500 mio. kr. hvert år til almennyttige formål, og uddelingerne går helt overvejende til offentligt udført forskning i Danmark – biomedicinsk og sundhedsvidenskabelig forskning, såvel grundforskning som klinisk anvendt forskning samt epidemiologisk forskning – primært med fokus på hjernen. 

”Ændrer man i fradragene for almennyttige uddelinger, vil en del af de midler, som Lundbeckfonden hvert år uddeler til forskning, i stedet gå til skat. Spørgsmålet er, om det vil resultere i mere eller mindre forskning? Jeg er bange for, at svaret er mindre,” siger Lene Skole.

Fondene herhjemme bugner generelt set af penge – hvorfor skal de belave sig på støtte fra staten?

”Fondene er skabt, fordi en række personer har valgt at donere deres private formuer for derigennem at sikre danske virksomheder, arbejdspladser og almennyttige uddelinger. Disse uddelinger skal netop komme en større kreds til gode og er dermed til gavn for hele samfundet”.

”Så jo, fondene skal bestemt bidrage – og det gør de allerede,” siger Lene Skole. 

Bør ikke karakteriseres som erhvervsstøtte

Frigast-udvalget finder det da også grundlæggende positivt, at fondene uddeler midler til almene formål, som gavner samfundet. 

Men for en sanering taler, ifølge medlemmer af udvalget, at der er tale om et fradrag for alle almennyttige formål, som fondene har ret til, uden at der er samme grad af demokratisk kontrol med, hvad pengene går til.

Det er modsat den direkte offentlig støtte, som besluttes af politikerne f.eks. i forbindelse med de årlige finanslove. 

Det betyder f.eks. også, at der gives skattefradrag for fondes uddelinger til udlandet, som borgerne i Danmark ikke nødvendigvis får gavn af, står der i Frigast-rapporten.

Peter Haahr, der er adm. direktør i Leo Fondet, finder det afgørende at bemærke, at fondenes fradrag for uddelinger er tænkt som en tilskyndelse til at støtte samfundsgavnlige og almene formål.

Derfor bør de slet ikke bør karakteriseres som erhvervsstøtte. 

”Fondenes uddelinger går til en lang række formål som for eksempel sociale og kulturelle formål − og i Leo Fondets tilfælde forskningsmæssige formål − der alle gavner samfundet,” siger Peter Haahr til MedWatch.

Leo Fondet uddelte i 2022 125 mio. kr. til almennyttige formål, hvoraf de 110 mio. kr. gik til forskning.

”En ændring af uddelingsfradraget vil påvirke Leo Fondets evne til at støtte forskningen på universiteterne, ligesom det vil have betydning for andre dele af det danske samfund, der modtager støtte fra fondene. Det vil svække den succesfulde danske fondsmodel generelt set,” siger Peter Haahr.

Samme toner lyder fra Lene Skole fra Lundbeckfonden. På vegne af fonden er hun optaget af, at forskningen i Danmark får de bedst mulige vilkår, og derfor er det ifølge hende vigtigt med et fokus på, hvad konsekvensen af eventuelle ændringer vil være for dem, der risikerer at miste støtte. 

“Vi har en unik fondsmodel i Danmark, som i sidste ende gavner hele samfundet. Den skal vi værne om,” siger Lene Skole.

Vil stille Danmark meget dårligt

I Danmark ejes mange af landet største virksomheder da også af erhvervsdrivende fonde − A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Carlsberg, Demant, Danfoss, Grundfos, Rambøll, Cowi, Christian Augustinus Fabrikker, Lundbeck, Leo Pharma, J. Lauritzen og mange flere.

Danmark ville være et fattigere land uden dem, og fondenes langsigtede ejerskab har haft stor betydning for selskabernes succes og for, at de er forblevet i Danmark, lyder det.

Piller man for meget ved den danske model, vil det ville stille danske fonde markant værre end udenlandske, betoner Steffen P. Lüders, Senior Vice President, Corporate Affairs ved Novo Nordisk Fonden.

En eventuel beskæring af fondenes fradrag vil kunne betyde, at de erhvervsdrivende fonde vil blive beskattet helt anderledes i et internationalt perspektiv som følge af deres erhvervsaktiviteter, fordi de ikke længere vil blive betragtet som non-profit, lyder det.

”Det er skattemæssigt ret teknisk at forklare, men resultatet vil være, at Danmark vil kunne gå glip af meget betydelige midler, der ellers vil kunne blive uddelt til almennyttige formål. Det vil stille Danmark meget dårligt,” siger Steffen P. Lüders til MedWatch.

Fonde er over hele verden fritaget for at betale skat, fordi de uddeler til samfundsgavnlige formål. En beskæring af de danske fondes fradrag vil ifølge Steffen P. Lüders gøre Danmark til ”det suverænt dårligste land i EU at etablere en erhvervsdrivende fond med almennyttige formål”.

”Og det er et paradoks, fordi det netop er i Danmark, at vi har den højeste koncentration af sådanne fonde, der bidrager både til samfundet med deres erhvervsmæssige aktiviteter i form af jobs og investeringer,” siger Steffen P. Lüders.

Lif: Vil være at gamble med styrkeposition

Novo Nordisk Fonden uddelte i 2022 for 7,46 mia. kr. til i alt 695 nye initiativer, herunder etableringen af Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme, som fonden har afsat op til 1,5 mia. kr. til og etableringen af Center for Sundt Liv og Trivsel, som fonden har støttet med en bevilling på 1 mia. kr. over 10 år. 

Ligesom sine fondskolleger betoner Steffen P. Lüders, at en beskæring af fondenes fradrag for uddelinger til almennyttige formål vil føre til færre midler til de mange offentlige og private non-profit institutioner, der har gavn af at få støtte. 

”Det kan være alt lige fra universiteter, hospitaler, museer, NGO’er, lokale almennyttige institutioner, og listen kan fortsætte. En beskæring vil have en klar negativ indvirkning på det danske samfund,” siger Steffen P. Lüders.

På vegne af industrien har Lægemiddelindustrien, Lif, også reageret på Frigast-rapportens oplæg til debat om fradrag eller ej for fondenes bevillinger til almennyttige formål.

”Når det kommer til at understøtte grundlaget for de danske styrkepositioner, er uddelinger fra de almennyttige fonde afgørende for det offentlige forskningsmiljøer, og derfor vil det være at skyde sig selv i foden at reducere deres fradrag,” skriver Henrik Vestergaard, viceadm. direktør i Lif i en mail til MedWatch.

”Det er i høj grad fondenes støtte, der gør Danmark verdensførende inden for life science-forskningen, så det ville være at gamble med vores erhvervsmæssige styrkeposition at røre ved det,” uddyber han.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) vil nu drøfte anbefalingerne med Folketingets partier i den kommende tid, lød det sidste uge i en pressemeddelelse.