Region Sjælland fritager sin direktør for tjeneste efter et halvt år

Annemarie Schou Zacho-Broe er mandag blevet fritaget for tjeneste som regionsdirektør i Region Sjælland. 
Foto: Region Sjælland / Pr
Foto: Region Sjælland / Pr
af ritzau

Direktøren for Region Sjælland, Annemarie Schou Zacho-Broe, er mandag blevet fritaget for tjeneste efter blot fem måneder på posten.

Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Årsagen fremgår ikke, men regionen oplyser, at der nu vil blive indledt en personaleproces.

Det er formandskabet i Region Sjælland, der mandag har orienteret forretningsudvalget om fritagelsen.

Regionen vil ikke udtale sig om sagen.

Fagforeningen Djøf bistår Annemarie Schou Zacho-Broe i det videre forløb. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Djøf om baggrunden for det afbrudte samarbejde.

”Men vi vil gerne udtrykke vores forundring over for dels den meget ukonkrete begrundelse for afskedigelsen og den proces, Region Sjælland har valgt at følge i sagen,” lyder det fra den adm. direktør i Djøf, Tomas Therkildsen, i et skriftligt svar.

”Det er en personsag, og vi har ikke yderligere at tilføje for nærværende,” siger han videre.

Annemarie Schou Zacho-Broe blev ansat som regionsdirektør i marts.

Her blev hun af regionsrådsformand Heino Knudsen beskrevet som en ”samarbejdsorienteret, strategisk og innovativt tænkende leder,” som skulle sikre kontinuitet og fornyelse i Region Sjælland.

En kerneopgave for Annemarie Schou Zacho-Broe blev at håndtere et presset sundhedsvæsen med rekrutteringsudfordringer og for lange ventelister.

Tidligere har hun været kommunaldirektør i Fredericia Kommune, hvor hun blev bortvist efter anklager om inhabilitet i en sag om et grundkøb foretaget af borgmester Jacob Bjerregaard.

Bortvisningen blev efterfølgende vurderet uberettiget af voldgiftsretten, og Annemarie Schou Zacho-Broe fik tilkendt en erstatning.dhed afskedigelse region

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også