Sundhedsvæsnet står over for markante personalereduktioner, og det bliver svært at komme i bund med ventelisterne trods flere politiske aftaler om flere penge til de danske sygehuse.

Det skriver landets fem regionsrådsformænd i en fælles kronik i Jyllands-Posten onsdag.

Sparerunderne vil gå ud over både patienter og medarbejdere. Visse operationer, behandlinger og undersøgelser risikerer at blive skåret bort, lyder det fra regionsrådsformændene i avisen.

I alt skal regionerne finde 2,5 mia. kr. på grund af inflationsomkostninger og ekstraudgifter til medicin.

Ifølge regionsrådsformændene med formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), i spidsen, bliver det nødvendigt at ”prioritere hårdere, end det er set længe”.

Meldingen kommer, selv om regeringen for få måneder siden præsenterede det, der ifølge Jyllands-Posten blev kaldt ”et kæmpeløft” af sundhedsvæsenet med 5 mia. kr. frem mod 2030.

Også en økonomiaftale om regionernes økonomi i 2024 blev for få måneder siden indgået.

”Vi bliver nødt til at fortælle befolkningen, at når regeringen går rundt og siger, at sundhedsvæsenet har fået mange flere penge tilført, er virkeligheden dén, at vi ude i regionerne ikke ser de 5 milliarder før om et par år, og lige nu står vi med et varigt og kæmpehul i kassen, når året er omme, på mindst 2,5 milliarder,” siger Anders Kühnau ifølge Jyllands-Posten.

I et skriftligt svar til Jyllands-Posten lyder det fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), at regeringen bliver nødt ”til at tage bestik af dansk økonomi, der fortsat slås med høj inflation”.

Hun henviser til, at der oveni de nævnet investeringer også er udsigt til et ekstra løft af psykiatrien.

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard på Syddansk Universitet kalder ifølge Jyllands-Posten opråbet for usædvanligt skarpt og direkte.