Kirurger i opråb: Folk bliver for syge til at kunne opereres

Nogle lungepatienter må vente så længe, at de ikke længere kan opereres, lyder det fra en kirurgformand.
Manglen på personale på landets kirurgiske afdelinger er blevet så grel, at det ikke længere er muligt at udføre kirurgi inden for behandlingsgarantien, skriver Dansk Kirurgisk Selskab. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Manglen på personale på landets kirurgiske afdelinger er blevet så grel, at det ikke længere er muligt at udføre kirurgi inden for behandlingsgarantien, skriver Dansk Kirurgisk Selskab. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
af ritzau

Danske kirurger råber tirsdag politikerne op i et brev, hvor de beskriver de problemer, som der er med mangel på personale på deres afdelinger.

Det skriver DR.

”Det er nu ikke muligt i det offentlige sundhedsvæsen inden for mange kirurgiske specialer at udføre kirurgi, som ikke er omfattet af de maksimale ventetider,” skriver Dansk Kirurgisk Selskab i brevet, som DR viser på sin hjemmeside.

Beslutningen om at råbe politikerne op blev taget på et møde for selskabet, som er en paraplyorganisation for de forskellige kirurgispecialer.

Politikens sundhedsredaktør, Lars Igum Rasmussen, sad med på mødet, og i en artikel viderebringer han de forskellige formænds beretninger om deres specialer.

”Lungepatienter med emfysem står så længe på venteliste, at deres tilstand forværres i en grad, så de ikke kan tilbydes operation, da de er for kritisk syge, ”siger Henrik Vad, som er formand for Dansk Thoraxkirurgisk selskab, blandt andet.

En anden, Jørgen Mogens Thorup, som er formand for Dansk Børnekirurgisk Selskab, beretter om månedlange ventetider for unge drenge med betændelse i forhuden.

Han siger, at den slags problemer let ville kunne løses, hvis der var tid.

Flere peger på behandlingsgarantien som et af problemerne. Garantien gør, at man kan blive behandlet på et privathospital, hvis det offentlige ikke kan udføre behandlingen inden for 30 dage. Det suger penge ud af hospitalernes budgetter.

Formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke mener, at rettigheden kun er noget værd for alle patienter, når sundhedsvæsenet faktisk kan leve op til den.

Og det kan sundhedsvæsenet ikke lige nu, lyder det. Derfor må garantien laves om.

”Vi ønsker at få justeret behandlingsgarantien, så det offentlige sygehusvæsen ikke kun har 30 dage, men har 90 dage til at vurdere, hvor hurtigt patienten skal behandles.”

”Patienterne skal ikke vente unødigt. Men det er ikke urimeligt at konstatere, at nogle sygdomme godt kan vente 60 eller 70 dage, mens andre skal behandles meget hurtigt. Den fleksibilitet vil vi gerne indføre i det offentlige sundhedsvæsen.”

Tirsdag aften sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Socialdemokratiet ikke vil ændre på den nuværende garanti.

”Den er en motor ind i systemet, der sikrer, at vi bruger al kapacitet både i det offentlige og i det private. Det offentlige står for cirka 90 procent,” sagde han i TV Avisen.

Til det siger Camilla Rathcke:

”Det er rigtigt, at man kan kalde det en motor, at vi har en behandlingsgaranti. Men lige nu er det en motor, der kører i et gear, som ikke er i trit med, hvad sundhedsvæsenet kan levere på.”

”Derfor bliver det en tom garanti, og det må der tages politisk ansvar for.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også