Økonomien for det danske sygehusvæsen i 2023 kom natten til fredag på plads, da regeringen og Danske Regioner indgik en ny økonomiaftale.

Aftalen er forhandlet med en begrænset økonomisk ramme på grund af de øgede forsvarsudgifter som følge af krigen i Ukraine, fremgår det af aftalen og en pressemeddelelse fra Danske Regioner.

Også inflationen gør, at aktiviteter i regionerne skal dæmpes.

De fem regioner får tilført én milliard kroner ekstra til at dække den demografiske udvikling, hvor der kommer flere ældre.

Samtidig tilføres knap tre milliarder kroner til anlæg, som skal bruges til blandt andet at renovere og modernisere hospitaler.

Det er 400 millioner kroner til anlæg end sidste år, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde om aftalen fredag morgen.

Danske Regioner betegner aftalen som en ”meget stram aftale”, hvor der er ”ingen grund til hurraråb”.

”Vi havde ønsket os et niveau, som var noget højere,” siger Anders Kühnau (S), formand for Dansk Regioner, på pressemødet om anlægsniveauet i den økonomiske aftale.

”Det er et godt stykke fra det, som vi har behov for, så vi er nødt til at foretage svære prioriteringer. Det er en meget alvorlig situation, som vores land står i. Der er pres på økonomien på baggrund af krigen i Ukraine.”

Anders Kühnau siger videre, at regionerne er ”gået ind og har fået alt det, som vi overhovedet har kunne få” af penge af regeringen.

Nicolai Wammen kalder aftalen ”god og ansvarlig”. Den afspejler, at dansk økonomi er ramt af ”høj inflation”.

”I den nuværende situation er det afgørende, at vi ikke hælder mere benzin på bålet. Derfor er vi blevet enige om at lægge en dæmper på anlægsaktiviteten,” siger Nicolai Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

Det er også aftalt, at regeringen fortsat dækker afholdte udgifter for regionerne i forbindelse med håndtering af covid-19. Det er eksempelvis indkøb af medicinsk udstyr og værnemidler samt udgifter til testkapaciteten. Kompensationen lyder på 3,5 mia. kr..