Danmark afsætter 122 mio. kr. til forskningsfond med Østrig og Israel

Ny forskningsfond med 330 mio. kr. i kassen til forsknings i pandemibekæmpelse er resultatet af statsminister Mette Frederiksens (S) besøg i Israel i marts.
Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali

Regeringen har på næste års Finanslov og frem til 2032 afsat årligt 12,2 mio. kr. til en ny forskningsfond, der er oprettet sammen med Østrig og Israel.

Sammen med de øvrige landes bidrag giver det samlet 330 mio. kr., 50 mio. dollar, til fondens arbejde.

Det skriver dagbladet Børsen.

“50 mio. dollar er mange penge og vil selvfølgelig have betydning. Jeg forventer, at det rækker til at etablere et godt og langsigtet samarbejde mellem forsknings- og innovationsmiljøer i de tre lande,” skriver uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) til avisen.

Forskningsfonden er en direkte konsekvens af statsminister Mette Frederiksens rejse til Israel  i marts, hvor også Østrig deltog. Siden er både den østrigske og israelske regeringsleder udskiftet efter valg i landene.

Vaccinerådgivere undrede sig over statsministerens Israel-rejse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også