Magnus Heunicke er smittet med corona

Sundhedsminister Magnus Heunicke er i selvisolation i Bruxelles, efter at ministeren har fået et positivt svar på en coronatest. Han deltog i en julefrokost i Sundhedsministeriet i fredags, hvorfra der også er et andet smittetilfælde, men smittekilden er endnu ikke fastslået.
Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
af ritzau

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har til opgave at holde coronasmitten nede. Men nu er han selv blevet ramt.

Tirsdag er Heunicke nemlig testet positiv for covid-19 under et besøg i Bruxelles. Han er nu i selvisolation på et hotel i Bruxelles.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Mens mange virksomheder af egen drift har aflyst deres julefrokoster, holder både Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen fast i at afholde julefrokost trods høje smittetal.

Fredag deltog sundhedsministeren i en julefrokost i Sundhedsministeriet. Her er der på nuværende tidspunkt konstateret ét yderligere smittetilfælde.

Ifølge Sundhedsministeriet er det dog uvist, hvornår Heunicke er blevet smittet. Sundhedsministeriet peger på, at han også har kørt ”med både metro og S-tog i København”.

Ifølge Sundhedsministeriet har Magnus Heunicke det godt efter omstændighederne. Han har dog milde symptomer i form af ondt i halsen.

”Sundhedsministeren varetager fortsat sit arbejde i videst muligt omfang fra sit hotelværelse i Bruxelles,” skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

(Opdateret kl. 13.28 med yderligere information)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også