EMA anbefaler godkendelse af Astrazenecas covid-vaccine til voksne

Det europæiske lægemiddelagentur EMA anbefaler at godkende coronavaccinen fra Astrazeneca. (opdateret)
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
af Medwatch/ritzau

Det europæiske lægemiddelagentur EMA anbefaler at godkende coronavaccinen fra Astrazeneca til alle over 18 år.

Det fremgår af EMA's hjemmeside.

Astrazenecas covid-vaccine bliver dermed den tredje, som er godkendt af EMA - eftersom Biontech/Pfizer og Modernas vaccine er blevet godkendt.

"Med denne tredje positive holdning har vi yderligere udvidet arsenalet af vacciner til rådighed for EU- og EØS-lande for at bekæmpe pandemien og beskytte deres borgere," udtaler Emer Cooke, administrerende direktør for EMA i en meddelelse. 

CHMP's anbefalig lyder nu på, at EU-Kommissionen udsteder en "formel betinget markedsføringstilladelse," lyder det.

Anbefalingen kommer efter, at der har været stor uenighed mellem EU-Kommissionen og Astrazeneca om leverancerer af vaccinen. Astrazeneca har tidligere meldt ud, at man vil levere langt færre doser i første kvartal, end det oprindeligt var ventet af EU.

"Vi har betalt disse selskaber for at øge produktionen, og nu forventer vi af dem, at de lever," siger EU-Kommissionen næstformand Valdis Dombrovskis lige inden meddelelsen fra EMA, ifølge Ritzau.

De 27 medlemslande har givet EMA bemyndigelse til at sige gode for eller afvise de nye vacciner, der er på vej mod covid-19. Det betyder samtidig, at godkendelsen ikke skal falde i de enkelte medlemslande.

Den træffes i sidste ende af EU-Kommissionen.

Den tyske regering valgte torsdag at følge en anbefaling fra tyske eksperter om ikke at give vaccinen til folk, der er over 65 år, fordi den angiveligt ikke er tilstrækkelig virksom hos denne aldersgruppe.

Men det argument bruger EMA ikke og siger, at der sikres tilstrækkelig immunitet i alle aldersgrupper med Astrazenecas vaccine.

Vaccinen skal indsprøjtes af to omgange. Der skal gå 4 til 12 uger mellem første og anden gang, konstaterer EMA. Vaccinen har en effektivitet på knap 60 procent.

Hemmelig kontrakt med Astrazeneca fremlægges efter EU-strid

EU-chef: Astrazeneca er bundet af krystalklar vaccinekontrakt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også