Nye metoder i Medicinrådet sendt i høring

Medicinalindustrien og andre parter får nu adgang for at præge fremtidens arbejdsprocessor i Medicinrådet, efter at et udkast til blandt andet brugen af kvalitetsjusterede leveår er sendt i høring.
Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

En arbejdsgruppe under Danske Regioner har afsluttet arbejdet med et formulere en ny metode- og procesvejledning for Medicinrådets arbejde med at vurdere lægemidler.

De nye vejledninger beskriver blandt andet, hvordan Medicinrådet fremover vil inddrage kvalitetsjusterede leveår, de såkaldte QALY, når nye lægemidler skal vurderes eller anbefales til behandling af nye sygdomsområder.

Begge vejledninger er nu sendt i høring hos relevante parter, der dermed får mulighed for at præge Medicinrådets arbejde, da regionerne på baggrund af eventuelle høringssvar åbner for at justere i vejledningerne, der ventes at træde i kraft 1. januar 2021.

Qaly (quality-adjusted life years, red.) er et mål for et lægemiddels effekt, der kombinerer dødelighed og helbredsstatus, og hvor levetiden justeres for, om helbredet er mere eller mindre godt – det, vi på dansk kalder kvalitetsjusterede leveår. Metoden anvendes allerede hos blandt andre Nice i England og hos prioriteringsmyndigheder i Norge og Sverige.

Medicinrådets nye metoder skulle egentlig være trådt i kraft 1. oktober i år, men udbruddet af coronavirus fik regionerne til at skubbe ikræfttrædelsesdatoen tre måneder, da pandemien har givet ekstra travlhed hos mange hospitalsansatte fagudvalgs- og rådsmedlemmer.

Sidste frist for at indsende høringssvar er 16. september.

Medicinrådet udsætter brug af QALY til 2021 Ny metode i Medicinrådet giver Merck håb for gennembrud til sklerosemiddel Medicinrådet ændrer i fremgangsmåden for vurdering af ny medicin – og forlænger sagsbehandlingstiden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også