May præsenterer aftale med mulighed for folkeafstemning

Theresa May har fremlagt sit fjerde bud på en brexitaftale, efter at tre aftaler tidligere er stemt ned.
Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Eva Plevier
Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Eva Plevier
AF RITZAU

Storbritanniens premierminister, Theresa May, har tirsdag eftermiddag fremlagt sit seneste bud på en britisk vej ud af EU.

Det sker på et tv-transmitteret pressemøde i London.

Her åbner May blandt andet op for en ny folkeafstemning om brexit.

Hvis aftalen bliver godkendt, skal parlamentsmedlemmerne således stemme om, hvorvidt der skal holdes en ny folkeafstemning.

"Så til de parlamentsmedlemmer, der gerne vil have en ny folkeafstemning til at bekræfte aftalen: I har brug for en aftale, for at det kan ske," siger May.

Hun understreger altså, at en aftale skal godkendes, før en ny folkeafstemning overhovedet kan komme på tale.

Den netop fremlagte aftale er Mays fjerde bud på en brexitaftale. Tre andre er allerede blevet nedstemt i det britiske Underhus.

Og May erkender, at det er sidste udkald.

"Det her er sidste chance for at komme ud af den fastlåste situation," lyder det fra den konservative premierminister.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også