Britiske parlamentarikere vil forhale brexit med lov

Britiske parlamentarikere vil med et lovforslag forhindre en potentiel kaotisk no-deal exit den 12. april ved at tvinge premierministeren til at søge om udsættelse.
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
AF RITZAU FINANS

En gruppe britiske parlamentarikere vil forsøge at tvinge premierminister Theresa May til at søge om en brexit-udsættelse. De vil med et lovforslag forhindre en potentiel kaotisk no-deal exit den 12. april.

Udmeldingen fra parlamentarikerne fra forskellige partier kom tirsdag, mens May holdt krisemøde med sine ministre, efter at parlamentet mandag aften forkastede fire forslag til en vej frem.

Dermed blev risikoen for et såkaldt hårdt brexit klart større.

Den brexitaftale, som Mays regering har forhandlet på plads med EU er blevet forkastet tre gange i parlamentet. Hvis ikke Theresa May formår at samle et flertal bag sin brexitaftale eller et alternativ til den, vil Storbritannien forlade EU uden en aftale den 12. april.

"Vi er nu i en virkelig farlig situation med en alvorligt og voksende risiko for et hårdt brexit om cirka ti dage," siger Yvette Cooper, som er medlem af parlamentet for arbejderpartiet Labour.

Hun har sammen med 11 andre fra de konservative og adskillige andre politiske partier fremsat forslaget om, at et hårdt brexit skal forhindres med en lov.

Premierministeren har ansvaret for, at det ikke sker. Hvis regeringen ikke handler hurtigt, så har parlamentet ansvaret for at sikre, at vi handler hurtigt, siger hun.

Den konservative parlamentariker Oliver Letwin siger, at det nye forslag er et sidste forsøg på at sikre, at Storbritannien ikke bliver udsat for farerne ved et hårdt brexit.

Tidsfristen den 12. april, som er fastsat af Bruxelles, er måske ikke reel, da EU holder et krisetopmøde om brexit den 10. april.

Den britiske regering holder tirsdag to lange kabinetsmøder. Møderne om brexitkrisen vil i alt vare fem timer, siger en regeringskilde.

De særlige møder efterfølges af et traditionelt møde med premierministeren og hendes nøgleministre.

Lif frygter hårdt brexit 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også