Brexit-forhandler: Det er Mays aftale eller en forlængelse

Olly Robins, der er Storbritanniens førerende brexit-forhandler, er blevet overhørt sige, at valget står mellem premierministerens aftale eller en forlængelse af deadlinen for udtrædelsen af EU.
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
AF RITZAU FINANS

Storbritanniens førerende brexit-forhandler, Olly Robins, har i en privat samtale udtalt, at de lovgivende kræfter står over for et valg mellem premierministerens, Theresa Mays, brexit-aftale om at forlade EU eller at forlænge deadline for at forlade EU, der er sat til 29. marts.

Det skriver Reuters.

En korrespondent fra det britiske tv-netværk ITV overhørte mandag Olly Robbins' samtale med kolleger på en hotelbar i Bruxelles. Olly Robbins blev blandt andet overhørt udtale sig om, hvorvidt EU er afklaret med betingelserne for at forlænge deadline og dermed udskyde brexit.

"I sidste ende vil de nok bare give os en forlængelse," blev Olly Robbins overhørt sige ifølge Reuters.

Ifølge ITV News har Robbins bekræftet, at den oprindelige backstop-plan - forsikringspolitikken, der skal forhindre en hård grænse mellem Storbritanniens Nordirland og EU-medlemmet Irland - ikke blev anset som et "sikkerhedsnet" for Irland, men i stedet en "bro" for et langsigtet handelsforhold mellem EU og Storbritannien.

"Det store konflikt har hele tiden været "sikkerhedsnettet". Vi blev enige om en bro, men det er kommet ud som et "sikkerhedsnet"," blev Olly Robbins overhørt sige ifølge Reuters.

May beder parlament om mere tid til brexitaftale Britisk industri ser øget risiko for brexit uden aftale Coloplast opbygger lager i Storbritannien forud for brexit Novo lægger ekstra insulin på lager i Storbritannien op til brexit

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også