Tysk producent af laboratorieudstyr får ros fra JPMorgan

I 2022 købte Sartorius danske Albumedix for 3,6 mia. kr.
JPMorgan venter ifølge Bloomberg News, at Sartorius kan levere en bedre end ventet prognose for omsætningen i 2024. | Foto: J. P. Morgan / Pr
JPMorgan venter ifølge Bloomberg News, at Sartorius kan levere en bedre end ventet prognose for omsætningen i 2024. | Foto: J. P. Morgan / Pr
af marketwire & mikkel aabenhus hemmingsen

Tyske Sartorius er blandt tirsdagens største vindere i det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks, efter at amerikanske JPMorgan har luftet positive kommentarer frem mod selskabets årsregnskab i slutningen af januar.

Sartorius, der producerer og sælger laboratorieudstyr og på den baggrund havde massiv vækst under coronapandemien, ses nemlig rapportere en forbedring i ordrerne i fjerde kvartal. 

Derfor venter JPMorgan også ifølge Bloomberg News, at Sartorius kan levere en bedre end ventet prognose for omsætningen i 2024. 

Aktien i det tyske selskab stiger med 4,6 pct. til 348,40 euro og er dermed næstøverst i Stoxx 600-indekset tirsdag formiddag.

Sartorius købte i 2022 danske Albumedix i en handel på over 3,6 mia. kr. Albumedix udvikler produkter baseret på blodplasmaproteinet albumin, og selskabets produkter bruges til at forstærke effekten af lægemidler og vacciner, for eksempel ved at forlænge lægemidlers virkning eller ved at hjælpe til med at målrette lægemidler i kroppen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også