Siemens Healthineers opjusterer mellemlange prognoser

Tyske Siemens Healthineers venter nu en årlig omsætningsvækst på 6-8 pct. i perioden 2023-2025 sammenlignet med tidligere over 5 pct. Derudover løftes forventningerne til væksten i indtjeningen per aktie til op til 15 pct. fra tidligere omkring 10 pct.
Foto: Daniel Karmann/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Karmann/AP/Ritzau Scanpix
af marketwire

Siemens Healthineers stiger 3,5 pct. til 62,52 euro, efter at det tyske selskab, der sælger produkter og løsninger til forebyggelse, diagnose, behandling og monitorering af sygdomme, har opjusteret sine mellemlange prognoser.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en meddelelse forud for selskabets kapitalmarkedsdag.

Selskabet, der blev udskilt fra Siemens i 2018, venter nu en årlig omsætningsvækst på 6-8 pct. i perioden 2023-2025 sammenlignet med tidligere prognose på over 5 pct.

Samtidig hæves forventningerne til væksten i indtjeningen per aktie til op til 15 pct. fra tidligere ventet omkring 10 pct.

Healthineers, der blev medlem af DAX-indekset i september, drager fordel af det 16,4 mia. dollar store opkøb af Varian, der har givet selskabet en betydelig markedsandel inden for det hurtigt voksende kræftbehandlingsområde.

Finanshuset RBC pointerer, at den opløftende opjustering også understøtter moderselskabet Siemens, der ejer 75 pct. af Healthineers. Siemens-aktien stiger 1,7 pct. til 156,24 euro.

Healthineers har en markedsværdi på mere end 70 mia. euro, hvilket er mere end den samlede markedsværdi for Deutsche Bank og Commerzbank.

Siemens Healthineers opjusterer forventningerne

Siemens Healthineers vil hente nye penge for at finansiere opkøb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også