MedWatch

Lyntest sender Falcks overskud i vejret med 62 pct

Lyntest trækker op i Falcks regnskab i tredje kvartal, men giver ikke så høje indtægter som tidligere i år.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Opgaven med at udføre lyntest har sikret Falck en stor fremgang i overskuddet i tredje kvartal.

Falcks omsætning er steget med omkring 500 millioner kroner til 3,4 milliarder kroner.

Fremgangen skyldes alene lyntest, der har sikret Falck indtægter på 630 millioner kroner i kvartalet.

Falck lander på den baggrund et driftsoverskud på 312 millioner kroner. Det er 62 procent højere end sidste år. Det viser Falcks regnskab, der er offentliggjort onsdag.

Der har ikke været helt så travlt i testcentrene i kvartalet sammenlignet med tidligere i år.

Det skal ses i lyset af udrulningen af vacciner, og kravet om coronapas er bortfaldet.

"Falcks resultat for tredje kvartal er positivt påvirket af antigentest i Danmark, men i langt mindre grad end i andet kvartal," siger administrerende direktør Jakob Riis i en kommentar til regnskabet.

Set over de første ni måneder af 2021 har Falck indtil videre et overskud på 1,6 milliarder kroner. Det er næsten firedoblet i forhold til 2020, og det er især på grund af lyntest.

9. oktober lukkede de sidste lyntestcentre i Danmark, men der er indgået en aftale om, at virksomhederne står standby og dermed kan åbne igen, hvis smitten pludselig blusser op, og der er behov for flere test.

Den aftale løber frem til udgangen af marts næste år.

Falck har stået for lyntest i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland samt i fire lufthavne og ved den dansk-tyske grænse.

Virksomheden Carelink har lyntestet i Region Syddanmark, mens Copenhagen Medical har haft opgaven i Region Hovedstaden.

Samlet har de danske myndigheder brugt 5,4 milliarder kroner på lyntest, oplyste Region Midtjylland for nylig.

Det er fordelt på knap 42 millioner per test.

Mere fra MedWatch

CHMP godkender seks lægemidler

Det europæiske lægemiddelagenturs ekspertkomite har på dets møde i oktober indstillet til, at seks nye lægemidler sendes på markedet i Europa – heriblandt et middel baseret på Genmabs teknologi. Samtidig anbefaler komiteen, at ti lægemidler kan bruges på nye måder.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier