Chemometec-direktør står til stor bonus ved salg af virksomheden

Laboratorievirksomheden Chemometecs adm. direktør Steen Søndergaard er berettiget til en ekstraordinær bonus på op til 10 mio. kr., hvis virksomheden sælges til en anden aktør. Det skriver erhvervsmediet Insidebusiness.
Steen Søndergaard tog roret i Chemometec efter en dramatisk fyring af forgængeren Michael Eising. | Foto: Chemometec / PR
Steen Søndergaard tog roret i Chemometec efter en dramatisk fyring af forgængeren Michael Eising. | Foto: Chemometec / PR

Et samlet salg af labotatorievirksomheden Chemometec vil ikke alene skæppe godt i kassen hos selskabets stiftere, det kan også forgylde topchef Steen Søndergaard.

Det skriver erhvervsmediet Insidebusiness.

Således fremgår det af det børsnoterede selskabs vederlagsrapport, at den adm. direktør ved et salg kan modtage en bonus svarende til godt tre års løn.

"I forbindelse med ansættelsen af Steen Søndergaard som administrerende direktør i ChemoMetec blev der endvidere indgået aftale om, at direktøren kan modtage en ekstraordinær bonus på op til DKK 10 mio., i tilfælde af at der gennemføres et samlet salg af selskabet," står der ifølge mediet i rapporten.

Steen Søndergaard tiltrådte som adm. direktør i virksomheden 2. januar 2020 efter en dramatisk fyring af den ellers succesfulde Michael Eising, der havde mistet bestyrelsens opbakning efter at være flyttet til Monaco og derfor ikke havde sin daglige gang i virksomheden.

Forløbet omkring fyringen udløste senere en påtale fra Finanstilsynet til virksomheden, der producerer celletællere og instrumenter til celleanalyse, som bruges til forskning og udvikling af lægemidler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også