Blusense klar med lynhurtig coronatest

Diagnostikselskabet Blusense Diagnostics håber, at det med en nyudviklet test for antistoffer efter covid-19-sygdom kan gøre sig gældende på verdensmarkedet.
Det siger adm. direktør Filippo Bosco til dagbladet Børsen.
"Potentialet er, at vi kan blive en af de helt store spillere inden for det diagnostiske marked. Det unikke er, at vi kan måle med laboratorienøjagtighed – enormt billigt og enormt hurtigt," siger han om testen, der udmærker sig ved at give svar på kun 13 minutter og med en sikkerhed på 90-95 pct.
Han fremhæver blandt andet luftfartsindustrien, som et område, hvor der er et oplagt behov for at få passagerer testet hurtigt.
Blusense Diagnostics har fået CE-mærket produktet, og de første test er allerede på markedet i Italien og Saudi-Arabien.
Blusense Diagnostics er dog ikke ene om at satse på hurtig diagnostik. I Danmark arbejder således også Qlife på en lyntest for både antistoffer og aktuel sygdom, ligesom også også Bioporto har meldt sig på banen med en mulig antistoftest.
Diagnostikfirma lancerer første blodtest, fordobler staben og øjner snarligt overskud DTU-spinout kan lancere test mod zika og dengue næste år
Relaterede artikler:
DTU-spinout kan lancere test mod zika og dengue næste år
For abonnenter