Demant sætter nyt klimamål: Vil have solcelledrevet elektricitet

I 2030 skal hele Demants elforbrug være dækket af elektricitet fra vedvarende kilder. Solceller er en del af løsningen. 
Foto: Demant / Pr
Foto: Demant / Pr

I 2025 skal halvdelen af Demants elforbrug være vedvarende. I 2030 det hele. 

Sådan lyder høreapparatkoncernens nyeste klimamål, fremgår det af en pressemeddelelse. 

Vejen derhen er brolagt med solceller som en del af løsningen, og de skal især opsættes på fabrikkerne i Polen og Mexico og i hovedkvarteret i Danmark. Med solcellerne kan Demant omlægge sit energiforbrug til elektricitet, som ovenikøbet er fra vedvarende energikilder. 

I 2022 udgjorde elektricitet 43 pct. af Demant’s samlede energiforbrug.

Ifølge Siri Teilmann-Ibsen, direktør for bæredygtighed i Demant, er et skift til vedvarende elektricitet afgørende for koncernens evne til at nå sine ambitiøse klimamål:

”Vi ved, at omkring 95 pct. af Demant-koncernens emissioner ligger hos vores leverandører, og vi har en vigtig opgave foran os, hvor også de vil være afgørende for at nå Demants overordnede klimaambitioner. Selv om emissionerne fra vores egen drift kun udgør 5 pct., skal vi naturligvis først reducere dem, og det er et positivt skridt på vejen at nå vores mål om 50 pct. vedvarende elektricitet i 2025,” siger Siri Teilmann-Ibsen i pressemeddelelsen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også