Handelsbanken: Markante kursstigninger til GN kan være en overreaktion

Opkøbsrygter har sendt GN-aktien markant i vejret, men ifølge Handelsbanken kan det være sket på baggrund af, at flere investerer, der tidligere har spekuleret i kurstab, nu forsøger at minimere deres eget tab.
Foto: PR/Handelsbanken
Foto: PR/Handelsbanken
af marketwire

Det markante opsving i GN Store Nord-aktien den seneste tid skyldes i høj grad, at aktien forud for opkøbsspekulationer var meget shortet.

Det vurderer Handelsbanken i et notat tirsdag morgen.

GN-aktien har den seneste uge redet på en bølge af fremgang i kølvandet på rygter om mulig opkøb af GN fra en række kapitalfonde med den hensigt at afnotere aktien.

Det ledte til, mener Handelsbanken, at flere hedgefonde lukkede deres positioner i aktien, da rygterne begyndte at florere, i et forsøg på at undgå for store tab.

Handelsbanken peger på, at opkøbsrygterne er en noget spekulativ historie, hvilket muligvis også kan forklare, hvorfor GN endnu ikke har kommenteret rygterne.

Dertil peger finanshuset på, at der på trods af den seneste tids markante kursstigninger, stadig er lav troværdighed i forhold til aktien blandt investorer i kølvandet på flere kvartaler med nedjusteringer.

GN-aktien steg 10,7 pct. mandag til 283,60 kr.

Sydbank: Meget spekulativt rygte om opkøb af GN

Medie: Købere lurer på opkøb af GN – vil frasælge høreapparater og beholde lyd

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også