Medie: Købere lurer på opkøb af GN – vil frasælge høreapparater og beholde lyd

Pengestærke købere lurer på at købe GN Store Nord af børsen for at adskille de to divisioner Hearing og Audio, erfarer branchemediet Insidebusiness.
Foto: GN Store Nord / PR
Foto: GN Store Nord / PR

Internationale kapitalfonde og industrielle spiller lurer angiveligt på at købe GN Store Nord af børsen.

Det erfarer Insidebusiness.

Formålet vil være at købe hele selskabet, og derefter øge værdien i selskabet. Ifølge Insidebusiness kan det eksempelvis være at frasælge høreapparatdivisionen GN Hearing, der har indtaget en passagerrolle efter GN’s store indkøb af Steelseries til Audio-divisionen.

Tanken bag dette træk er ifølge Insidebusiness, at industrielle aktører kunne være interesseret i at opsluge GN Hearing, mens køberen vil fokusere mere på GN Audio.

Ifølge mediet har de interesserede købere allerede analyseret sammenhængen mellem GN Store Nords to forretningsben, hvor konklusionen er blevet, at det ikke vil være et større problem at adskille de to divisioner.

GN-aktien stiger omkring 21 pct. kort efter middagstid. Den markante interesse har formentlig afsæt i Insidebusiness’ historie, siger senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Marketwire.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også