Nordnet: Stærk guidance og stærk opjustering fra Demant

Demant-aktien har ikke toppet, mener investeringsøkonom Per Hansen, der kalder tirsdagens opjustering "stærk".
Per Hansen, Nordnet. | Foto: Nordnet/PR
Per Hansen, Nordnet. | Foto: Nordnet/PR
AF RITZAU FINANS

Høreapparatvirksomheden Demant har leveret en "stærk opjustering" ifølge investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet, som ser potentiale for yderligere stigninger i aktien.

"Demant opjustering sker på baggrund af en stærk guidance for måneder siden. Prisfastsættelsen er meget høj, men det vil formentlig ikke forhindre aktien i at lægge yderligere kursstigninger til," skriver Per Hansen i en kommentar.

Demants opjustering er knyttet til selskabets primære forretning - Hearing.

"Derimod ser det ud til at deres audio, i modsætning til hvad GN meddelte og hvad Plantronics formentlig kommer til at melde ud i næste uge – vækstmæssigt har toppet. Demant er først og fremmest hearning og derudover i mindre omfang audio," skriver Per Hansen.

I tirsdagens periodemeddelelse for første kvartal hæver Demant forventningerne til den organiske vækst til 24-28 pct. fra tidligere 23-27 pct.

Desuden løftes prognosen for driftsresultatet før renter og skat (EBIT) til 3000-3300 mio. kr. fra tidligere 2850-3150 mio. kr.

"Selv om høresundhedsmarkedet ikke er kommet sig helt endnu, har koncernens lønsomhed været meget høj. Ud over betydelige omkostningsbesparelser har høresundhedsreformen i Frankrig bidraget til lønsomheden i højere grad end forventet, særligt i Hearing Care, og salget af de nye flagskibshøreapparater har ligeledes overgået vores forventninger," skriver Demant i tirsdagens meddelelse.

I forhold til væksten er det særligt en bedre end ventet vækst inden for salget af høreapparater - herunder udrulningen af det nyeste topprodukt, Oticon More, der ligger bag opjusteringen, oplyser Demant.

Nyt topprodukt og Philips-familie har vundet markedsandele for Demant

Demant opjusterer forventningerne til 2021

Corona ventes fortsat at påvirke efterspørgslen hos Demant 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også