Sonova får FDA-godkendelse til ny teknologi

De amerikanske myndigheder godkendte onsdag ny teknologi fra Sonova-datterselskabet Advanced Bionics og partneren Phonak, som er rettet mod brugere af cochlear-implantater.
AF RITZAU FINANS

Det schweiziske høreapparatsselskab Sonova lancerer to nye lydprocessorer til henholdsvis voksne og børn, der bruger cochlear-implantater.

Det meddeler selskabet torsdag morgen.

Lanceringen sker, efter at Sonovas amerikanske datterselskab Advanced Bionics sammen med partneren Phonak har fået godkendelse fra det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, til de to lydprocessorer Naida CI Marvel og Sky CI Marvel, som er rettet mod brugere af cochlear-implantater.

Cochlear-implantater indopereres i det indre øre hos patienter med meget svære høretab - eller helt manglende hørelse.

"Vi er stolte af at kunne tilbyde de stærke fordele ved den beviste Marvel-platform til vores cochlear-implantatbrugere. Den nye Marvel CI-platform er et resultat af et fremragende samarbejde mellem vores cochlear-implantat- og høreapparatforretninger," lyder det fra fra Arnd Kaldowski, administrerende direktør i Sonova.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også