Corti i nyt samarbejde med region om kunstig intelligens

Region Hovedstaden og selskabet Corti har indledt et nyt samarbejde om at udvikle en algoritme, der kan identificere selvmordstruede, der ringer til akuttelefonen.
Foto: Bidstrup Stine/Ritzau Scanpix
Foto: Bidstrup Stine/Ritzau Scanpix

Den danske udvikler af kunstig intelligens til sundhedssektoren Corti har indledt endnu et samarbejde med Region Hovedstaden, og ligesom tidligere er der tale om en løsning til automatisk analyse af opkald til alarmcentralen ved hjælp af kunstig intelligens.

Efter tidligere at have udviklet en løsning, der kan hjælpe til at identificere hjertestop hos borgere, der ringer til akuttelefonen, har de to denne gang indledt et projekt for at opdage tegn på, at en borger er selvmordstruet, selvom denne måske ikke direkte giver udtryk for det.

Det skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift.

"De selvmordstruede patienter er en lille gruppe, men vigtige at være opmærksomme på for at kunne hjælpe tidligt. De ringer overvejende til 1813 og fylder ikke meget på 112, så vi vil bruge det begge steder. Sådan en samtale er kompliceret og tager lang tid. Patienterne giver udtryk for, at de ikke orker mere, at de har det svært, og ikke kan komme videre i tilværelsen, og det er der, man skal fange de små signaler om, at folk er på vej ud i at tage deres eget liv, selv om de ikke siger det direkte," siger Freddy Lippert, direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab, til mediet.

Cortis løsning til at identificere tegn på hjertestop anvendes i dag på vagtcentraler over hele landet. Erfaringerne fra Region Hovedstaden viser, at Cortis software med talegenkendelse indtil videre har identificeret 84 pct. af tilfældene med hjertestop korrekt.

Iværksætterselskab på tærsklen til USA-sats har underskud på 5 mio. kr. Stiftere forlader storsatsende selskab på tærsklen til kommercielt gennembrud Først indtog de Danmark – nu satser iværksætterfirmaet Corti benhårdt på USA 112-robot fra iværksætterselskabet Corti bredes ud til hele landet Danske iværksættere redder liv med kunstig intelligens – og gør klar til at erobre USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også