Novos finansdirektør: Ved næste regnskab kan vi sige mere om væksten i 2017

Meldingen om at priserne i USA kommer til at falde har skabt bekymring for Novo Nordisks evne til at nå sit langsigtede vækstmål. I et interview med Berlingske Business fortæller finansdirektør, Jesper Brandgaard, at man forventer at kunne sige mere om væksten i 2017 i forbindelse med næste regnskab.
Novo Nordisks finansdirektør Jesper Brandgaard. | Foto: Novo Nordisk/PR
Novo Nordisks finansdirektør Jesper Brandgaard. | Foto: Novo Nordisk/PR

Novo Nordisks finansdirektør, Jesper Brandgaard, kalder selskabets langsigtede målsætning om at vokse 10 pct. om året for en ”god ambition”, efter at Novo i fredags måtte meddele, at priserne i USA kommer til at falde. Når det gælder væksten for 2017, forventer han at kunne sige mere ved aflæggelsen af regnskabet for tredje kvartal, fortæller han i et interview med Berlingske Business.

Novo oplyste fredag, at efter kontraktforhandlinger i USA forventes gennemsnitspriserne efter rabatter i 2017 at blive moderat lavere sammenlignet med niveauet i 2016. Tidligere var der ventet en flad prisudvikling på det store og dermed vigtige amerikanske marked.

Meldingen var med til at sende Novo Nordisks aktiekurs mere end 7 pct. ned i fredagens handel, blandt andet som følge af bekymring for selskabets langsigtede vækstmål. 

”Det er logisk, at det sker, fordi det her er en anden udmelding end tidligere. Vi vil nu tage bestik af situationen og se, hvordan det amerikanske marked udvikler sig. Det betyder, at vi formentlig vil sige noget om, hvordan væksten vil være i 2017, når vi aflægger vores regnskab for tredje kvartal,” siger Jesper Brandgaard til Berlingske Business.

Novo Nordisk fik i første halvår en samlet omsætningsvækst på 7 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også