Her er GlaxoSmithKline størst

Den britiske lægemiddelgigant udmærker sig på særligt én front i forhold til resten af big pharma i hjemlandet Storbritannien.
AF CASPER HINDSE

I 2014 blev det Brentford-baserede GlaxoSmithKline (GSK) udnævnt til at være den sjettestørste lægemiddelproducent i verden, og nu er firmaet endnu engang kommet i fokus. GSK er nemlig i den højt anerkendte undersøgelse Dowling-rapporten blevet kåret til den største samarbejdspartner med engelske universiteter. Det skriver fiercebiotech.com.

Titlen som den største akademiske samarbejdspartner kommer naturligvis ikke ud af ingenting. GSK har i mange år været bredt anerkendt for sin støtte og interesse i universitetsmiljøet, og samtidig er koncernen kendt for at satse benhårdt på moderne biotekforskning.

Andre store spillere på listen over firmaer, der har succesfulde samarbejder med den akademiske verden, er eksempelvis amerikanske Pfizer, som sidste år forsøgte at gennemføre medicinalhistoriens største opkøb, men målet, AstraZeneca, afviste og undgik overtagelsen. AstraZeneca optræder i øvrigt også på Dowling-rapportens liste.

Lignende samarbejder mellem den akademiske verden og lægemiddelproducenter kendes også herhjemme. Blandt andet har Novo Nordisk og Københavns Universitet igennem flere år arbejdet tæt sammen.

 Første samarbejde mellem farma og nyt biomedicinsk center i hus

 GSK vil styrke kræftudviklingen

 GSK opretter amerikansk forskningsinstitut  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også