NICE vil forhindre lægemiddelallergi

Det britiske prioriteringsinstitut NICE vil forhindre, at titusinder bliver ramt af allergiske reaktioner på medicin.
Foto: Dima V / Stock.Xchng
Foto: Dima V / Stock.Xchng
AF JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN

Det britiske medicin-prioriteringsinstitut NICE har for første gang udgivet en retningslinje om lægemiddelallergi hos voksne, børn og unge, som skal hjælpe til at opnå den bedste praksis omkring vurdering, dokumentation, kommunikation og henvisning. Det skriver NICE i en pressemeddelelse.

Hvert år rammes omtrent 62.000 personer i England af allergiske reaktioner på medicin, der er så alvorlige, at det fører til hospitalsindlæggelser.

Ifølge en analyse fra National Reporting and Learning System var årsagen i mange af disse tilfælde, at patienter fik medicin, som man allerede vidste, at patienterne var allergiske over for.

”De nye retningslinje opfordrer alt sundhedsplejepersonale til at være opmærksomme på lægemiddelallergier,” skriver Mark Baker, professor og direktør for Centre for Clinical Practice hos NICE.

Det indebærer en grundig vurdering af enhver person, der mistænkes for at have lægemiddelallergi, og at personalet opfodres til at være opmærksomme på både hurtigt forekommende symptomer som nældefeber, hvæsende vejrtrækning, rødme eller hævet hud, samt symptomer, der kommer senere, som feber eller nedsat leverfunktion.

Retningslinjen peger på en struktureret tilgang til indsamling af information om nye lægemiddelallergier, og den foreslår, at recepter skal indeholde informationer om lægemiddeltyper, som patienter med kendte allergier skal undgå.

”Forkert ordination til folk med kendte allergier udsætter dem for alvorligt skadelige risici, men vi ved, at det kan undgås,” skriver dr. Shuaib Nasser, allergolog ved Addenbroke Hospital og formand for gruppen, der har udviklet retningslinjen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også