Minister: Forhandlinger kan forsinke forskningspenge

Forsknings- og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) advarer om, at politisk nøl i forhandlingerne om ny innovationsfond kan sætte en bremse på støttekronerne til forskningsverdenen. VK afviser hårdknude i forhandlingerne.
Foto: Nanna Kreutzmann
Foto: Nanna Kreutzmann

I øjeblikket kører forhandlingerne om omlægningen af støtte til dansk forskning og innovation, men pengene til forskningen risikerer at blive forsinket på grund af forligsbindinger. Sådan lyder det fra forsknings- og uddannelsesminister Morten Østergaard (R), der advarer om politiske tovtrækkerier i forhandlingerne om den nye innovationsfond.

"Bekymringen er, om indfasningen (af fonden, red.) vil strække sig ind i 2014, og at der derfor vil være noget tid, hvor man skal have et nyt setup til at fungere, inden man kan komme i gang med den almindelige driftsfase og dele penge ud," siger Morten Østergaard til dagbladet Børsen.

Regeringen har foreslået at slå Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovationsammen til én stor pulje – Danmarks Innovationsfond med et årligt budget på over 1,5 mia. til støtte for forskning og innovation i landets virksomheder.

Forskningsordfører Vivi Kier fra De Konservative afviser, at forhandlingerne går i hårdknude.

"Ministeren er kommet med et udspil. Det har vi kigget på, og jeg har stillet rigtig mange spørgsmål. Dem er vi ved at få svar på nu, men vi mangler stadig en del. Så jeg vil ikke sige, at det her er en hårdknude, for det er rigtig vigtigt, hvis vi laver noget nyt, at det fungerer," siger hun til avisen.

 Minister skærer en tredjedel fra i ny fond 

 Her falder Forskningsrådets bevillinger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også