Coloplast-topchef: Innovation skal trække væksten

Ambitionen er at accelerere virksomheden, siger Coloplast-topchef Kristian Villumsen.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup
AF MARKETWIRE

Innovation skal trække Coloplast op i den høje ende af vækstforventningerne. Selskabets topchef ser, at vækstmotorerne kan øge farten på basis af nye produkter, som er introduceret i markedet.

Det skriver Børsen.

Coloplasts milliardopkøb af Atos Medical og Kerecis vækster med henholdsvis 10 pct. og 35 pct., der er over den strategiske målsætning om vækst på mellem 8-10 pct., der har været gældende i en årrække.

”Grunden til, at vi har den langsigtede målsætning, som vi har, er, at der altid er lidt ”put and take.” Men man skal ikke tage fejl – ambitionen er at accelerere virksomheden,” siger Kristian Villumsen og fortsætter:

”Ambitionen er selvfølgelig at komme så tæt på den høje ende af det interval som muligt. Og hvis vi føler, at der er en mulighed for, at vi kan slå det, så vil vi fortælle markedet det,” siger han.

Kristian Villumsen tror på, at fiskeskindsproduktet fra Kerecis, der udvikles til sårplejeprodukter, har potentiale til at blive markedsledende inden for biologiske sårplejeprodukter i USA, hvilket kræver en markedsandel på 25-30 pct. mod den nuværende andel på mindre end 5 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også