Novo Nordisks topchef i USA skal muligvis vidne i Senatet om høje medicinpriser

Den amerikanske politiker Bernie Sanders har flere gange kritiseret Novo Nordisk for at tage for høje priser for Wegovy og Ozempic i USA.
Foto: Leah Millis
Foto: Leah Millis
af marketwire

Senatets sundhedskomité vil den 18. juni stemme om at indkalde Doug Langa, koncerndirektør i Novo Nordisk med ansvar for amerikanske marked, for at vidne i en høring om høje medicinpriser.

Det fremgår af en meddelelse fra Bernie Sanders, der er formand for komitéen.

Ifølge meddelelsen ønsker Bernie Sanders svar på, hvorfor Novo tager op til ti til femten gange mere for diabetes 2-midlet Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy i USA end i andre lande.

Sanders fremførte i maj også kritik af Novo i et debatindlæg i Politiken.

Topchef i Novo Lars Fruergaard Jørgensen har ved flere lejligheder afvist kritikken og gjorde det også i sidste måned over for Politiken.

”Vi deler Bernie Sanders’ ambition om at nå så mange mennesker i USA som muligt, men sundhedssystemerne rundt omkring i verden er meget forskellige, og vi bliver nødt til at deltage i det amerikanske system.”

”Vi bringer vores produkt til markedet og forhandler med de interessenter, der er at forhandle med i USA, og det giver ikke mening bare at sammenligne listepriser, for der er store rabatter i det amerikanske sundhedssystem,” sagde Lars Fruergaard Jørgensen til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også