Teva starter fase 3-forsøg med skizofreni-middel

Teva starter et fase 3-studie op med skizofrenimidlet olanzapin, der oprindeligt blev lanceret af Eli Lilly, hvor den israelske kopiproducent vil forsøge at videreudvikle lægemidlet til en langtidsvirkende behandling ved hjælp af en fransk teknologi fra Medincell.
Foto: HECTOR RIO/AFP / AFP
Foto: HECTOR RIO/AFP / AFP

Kopiproducenten Teva vil gøre skizofrenimidlet olanzapin til en langtidsvirkende behandling i stedet for en ellers daglig tablet.

Derfor starter Teva - med danske Kaare Schultz som adm. direktør - et fase 3-studie op med midlet, hvor det skal injiceres, og hvor en teknologi fra franske Medincell tages i brug.

Det skriver Medincell i en meddelelse, hvor franskmændene oplyser, at selskabet som led i en betalingsordning med flere milepæle får en umiddelbar udbetaling fra Teva på 3 mio. dollar.

Medincells teknologi er i øjeblikket ved at blive vurderet af det amerikanske lægemiddelagentur FDA, og hvis det ender med en godkendelse i USA, forventer virksomheden at kunne lancere i løbet af 2023.

Forsøget skal undersøge effektiviteten og sikkerheden ved den potentielt første subkutane injektion med olanzapin.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også