Pfizers boostervaccine mod corona godkendes til børn i USA

De amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt Pfizers boostervaccine til børn mellem 5 og 11 år.
Amerikanske børn mellem 5 og 11 år kan nu få et stik med Pfizers boostervaccine. | Foto: Matt Mills McKnight/REUTERS / X02902
Amerikanske børn mellem 5 og 11 år kan nu få et stik med Pfizers boostervaccine. | Foto: Matt Mills McKnight/REUTERS / X02902
AF MARKETWIRE

Den amerikanske lægemiddelkæmpe Pfizer fortsætter med at udbygge anvendelsen af sin coronavaccine, der er udviklet i samarbejdet med tyske Biontech.

Tirsdag har koncernen således opnået de amerikanske sundhedsmyndigheder Food and Drug Administrations, FDA’s, godkendelse af brugen af en boosterdosis til børn i alderen 5 til 11 år.

Boostervaccinen må ifølge FDA gives til børnene fem måneder efter den anden dosis af den regulære vaccination.

Endnu er ingen coronavaccine i USA godkendt til brug i børn under fem år, men både Pfizer og Moderna har indleveret forsøgsdata i håb om at få grønt lys fra FDA.

Pfizers aktie stiger tirsdag med 1,5 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også