Apotekerkæmpen Walgreens opgør tab på uroligheder til 75 mio. dollar

Den amerikanske apotekerkæde har lavet beregninger på sine tab under den seneste tids demonstrationer.
Foto: STEPHEN MATUREN/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: STEPHEN MATUREN/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
AF RITZAU FINANS

Walgreens Boots Alliance har regnet på, hvor meget uroligheder i forbindelse med demonstrationerne i maj i forbindelse med, at den sorte amerikaner George Floyd døde under en voldsom anholdelse, hvilket fik folk verden over til at gå på gaderne og demonstrere mod racisme.

Det skriver Bloomberg News.

Walgreens oplyser, at beløbet inkluderer butiksskader med mere i maj, hvor apotekerkædens tredje kvartal sluttede. Også butikslukningerne i forbindelse med de omfattende protester pressede salget, oplyser koncernen.

Med omkring 9300 butikker i USA, er Walgreens en af de største amerikanske detailhandlere målt på antallet af butikker. Apotekerkoncernen "fortsætter med at overvåge udviklingen og vurdere graden af skaden og forventer, at yderligere tab kommer i den efterfølgende periode forbundet med disse begivenheder".

Walgreens Boots Alliance slås også med effekterne efter udbruddet af coronavirus. Mange af kædens butikker har været ramt af nedlukning og et skifte i forbrugernes adfærd, skriver Bloomberg News.

Aktien stiger midt på handelsdagen tirsdag med 0,6 pct. til 39,80 dollar.

Amerikansk apotekerkæde skuffer

Medie: Den amerikanske stat åbner sag mod Teva og J&J for medvirken til opioidkrise

Amerikansk apotekerkæde overvejer at forlade børsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også