WHO: Test af corona-vaccine kan ske om få måneder

Det er for tidligt at spå om, hvorvidt smitten allerede har toppet, og hvornår den vil slutte, siger WHO-chef.
Foto: FABRICE COFFRINI/AFP / AFP
Foto: FABRICE COFFRINI/AFP / AFP
AF RITZAU/DPA

Verdenssundhedsorganisationen WHO har fire forskellige mulige vacciner mod coronavirus i kikkerten - eller måske snarere under mikroskopet.

En eller to af de mest lovende af disse fire potentielle vacciner vil blive afprøvet på mennesker.

Det vil ske inden for de næste tre til fire måneder, siger chefforsker Soumya Swaminathan fra WHO.

Men det ventes at tage halvandet år, før en vaccine bliver bredt tilgængelig, siger hun på en pressekonference onsdag.

Samtidig vil flere eksisterende lægemidler blive afprøvet for at se, om de kan bruges til at behandle sygdommen, der har fået navnet Covid-19.

Antallet af nye tilfælde er stabiliseret, oplyser WHO. Men organisationen advarer samtidig om, at det er for tidligt at spå om, hvorvidt smitten allerede har toppet, og hvornår den vil slutte.

"Det er alt for tidligt at begynde at forudsige begyndelsen, midten og afslutningen af denne epidemi," siger Michael Ryan.

Han er chef for WHO's kriseprogrammer.

Også WHO's øverste chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, advarer mod at overfortolke de seneste tal, der viser en stabilisering i antallet af nye smittede.

"Dette udbrud kan stadig gå i en hvilken som helst retning," siger han.

Chefen for kriseprogrammerne roser de kinesiske myndigheders indsats.

"Det giver os en mulighed for at inddæmme smitten," siger Michael Ryan.

Antallet af døde på det kinesiske fastland er i det seneste døgn steget med 97 personer. Det officielle dødstal er dermed oppe på 1113 mennesker.

WHO navngiver coronavirussen "covid-19" 

Vaccineselskab vil vinde kapløb med giganter og score jackpot på coronavirus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også