Den kinesiske it- og telegigant Huawei har lidt et alvorligt tilbageslag på det danske marked, hvor TDC i denne uge besluttede at afbryde samarbejdet med selskabet fo istedet at satse på svenske Ericsson til udrulningen af 5G-netværk i Danmark.

Danske og udenlandske regeringer og efterretningstjenester har i længere tid udtrykt bekymring for hvorvidt, Huaweis tætte forhold til den kinesiske stat vil kunne betyde, at følsomme danske data blive komme i Kinas hænder.

Og det har spillet ind i TDC's beslutning om at satse på Ericsson fremfor Huawei, der gennem seks år har været med til at opbygge 4G-netværket i Danmark, som altså nu står overfor en modernisering og udskiftning, der betyder, at alt kommunikationsudstyr fra den kinesiske gigant hives ned.

5G er fremtidens teknologi, og allerede til oktober indleder TDC udrulningen af den nye teknologi, som udvalgte privat- og erhvervskunder til sommer vil kunne teste.

Til Berlingske siger Huaweis nordiske direktør, Kenneth Fredriksen, at han ikke forventer, at TDC's beslutning vil få betydning for det kinesiske selskabs muligheder i andre lande.

Endnu et søgsmål rammer Danske Bank

Et nyt søgsmål har ramt Danske Bank i sagen om hvidvask i Estland.

Denne gang er investorer i 19 lande gået sammen med et samlet erstatningskrav på 475 mio. dollars, svarende til 3,1 mia. kr. I forvejen har en amerikansk pensionskasse har allerede lagt sag an mod banken ved en domstol i New York, og derudover barsler omkring 20 advokatselskaber med søgsmål.

Fælles for dem alle er, at omdrejningspunktet er Danske Banks rolle i hvidvaskskandalen i Estland, som sagsøgerne ikke mener, at Danske Bank har oplyst markedet tilstrækkeligt om - hvilket har medført, at investorer har købt aktier på forkerte betingelser og til en forkert pris, lyder det.

Bestyrelsesformand Karsten Dybvad afviste ved bankens generalforsamling tidligere på ugen, at Danske Bank har i sinde at indgå forlig i de søgsmål, der handler om bankens informationer om hvidvasksagen.

Usikkerheden om brexit fortsætter

Og premierminister May måtte ty til et af de sidste våben, hun havde tilbage; at bede EU om at udsætte Storbritanniens udtræden fra EU-samarbejdet indtil 22. maj. Men havde May håbet på, at hun for en gangs skyld skulle se noget brexit-relateret glide igennem uden problemer, så tog hun fejl - for selvom EU ganske vist imødekom det britiske ønske, så kom det ikke uden betingelser.

Fra EU-landene lød kravet således, at udskydelsen sker på betingelse af, at skilsmisseaftalen fra november bliver godkendt i det britiske parlament i den kommende uge.

Sker det ikke, vil man også udskyde brexit - men så kun til 12. april, der er sidste udkald, hvis Storbritannien skal nå at deltage i europaparlamentsvalget.

For danske virksomheder betyder udsættelsen yderligere en periode med usikkerhed omkring fremtidens handel med de britiske lande, hvor frygten stadig er en brexit uden en aftale, et såkaldt hårdt brexit.

"Det er en udsættelse, og det er mere usikkerhed til virksomhederne, og det er vi grundlæggende ikke glade for. Men vi vil utrolig gerne undgå, at briterne falder ud uden en aftale. Så hvis det er det, der skal til for, at de kan få aftalen igennem, æder vi den udsættelse og den korte periode, hvor der er noget ekstra usikkerhed," lød det i kølvandet på afgørelsen fra Lasse Hamilton Heidemann, der er EU-chef i Dansk Erhverv, til PolicyWatch.

Vestager træder ind i rampelyset

Og så var det også i denne uge, at EU-kommissær Margrethe Vestager efter længere tids spekulation i danske og internationale medier trådte ind i rampelyset og bragte sig i spil til en toppost i EU.

Det skete torsdag, hvor Vestager sammen med yderligere seks kandidater fra EU-partiet Alde (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa) annoncerede deres respektive kandidaturer til en af de store EU-poster, heriblandt posten som formand for EU-Kommissionen.

Vestager, der siden 2014 har været konkurrence-kommissær, ønsker dog hverken at kommentere hvilken post, hun går efter, eller sine chancer for at indtage denne.

Den danske kommissær er af flere iagttagere ofte blevet kaldt kommissionens mest populære kommissær, og vurderes at være i spil til formandsposten for EU-Kommissionen, der i dag bestrides af luxembourgske Jean-Claude Juncker.

Han træder tilbage, når der efter europaparlamentsvalget skal sammensættes en ny kommission.