EMA rykker til Amsterdam efter lodtrækning

Det europæiske lægemiddelagentur vil fra 2019 få hjemme i Amsterdam. Det stod klart efter lodtrækning i EU's Råd for almindelige anliggender.
Foto: /Ritzau/AP/Frank Augstein
Foto: /Ritzau/AP/Frank Augstein

Det Europæiske Lægemiddelagentur får fremover adresse i Amsterdam.

Det besluttede EU's 27 udenrigsministre mandag aften efter tre afstemningsrunder, hvor Danmark i første omgang gik videre men blev elimineret i 2. runde.

Det lykkes dog hverken fra Amsterdam eller Milano at sikre sig det nødvendige flertal i den 3. og afgørende runde, hvor begge lande fik 13 stemmer. Ligesom i 2. runde, hvor Danmark blev elimineret, stemte ét land blank.

Derfor skulle EMAs næste hjemsted altså findes ved lodtræning, hvor den hollandske hovedstad trak det længste strå.

Milano havde ellers i både 1. og 2. afstemningsrunde fået flest point fra EUs 27 udenrigsministre, da byen fik henholdsvis 25 og 12 stemmer mod Amsterdams 20 og 9 stemmer.

Amsterdam har dog fra starten været de EMA-ansattes foretrukne lokation, da 81 pct. i en tidligere undersøgelse svarede, at de var parate til at flytte til byen, når agenturet i 2019 forlader London, som følge af Storbritanniens beslutning om at forlader EU.

I samme undersøgelse bakkede 69 pct. op om at flytte EMA til Milano.

Tilbød nybyggeri

I Amsterdam får EMA til huse i en nybygget højhusbyggeri, kaldet Vivaldi-bygningen, der er placeret tæt på både motorvej og tog- og metrostationen Amsterdam RAI, der ligger 10 minutter fra lufthavnen Schiphol.

Inden for gåafstand fra EMA-bygningen findes desuden Amsterdam RAI Convention Centre, der årligt er base for op mod 500 internationale konferencer, der tiltrækker mere end 1,5 mio. besøgende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også