Læger slår alarm efter omstridt sag fra Sydfyn
Mere kontrol, mere dokumentation, mindre tid til behandling og oveni et giftigt samarbejdsklima mellem læger og sygeplejersker på sygehusafdelingerne.
En række læger landet over slår nu alarm få uger efter en opsigtsvækkende dom i Østre Landsret, hvor en 40-årig kvindelig læge blev idømt bødestraf for grov forsømmelse og skødesløshed i udøvelsen af sit arbejde som læge på Kirurgisk Afdeling på Svendborg Sygehus i 2013. Det skriver avisen Danmark torsdag.
Lægerne vurderer samstemmende og uafhængigt af hinanden overfor avisen Danmark, at sagen fra Svendborg vil ændre den måde læger og sygeplejersker samarbejder på fundamentalt.
"Konsekvensen bliver markant mere registrering, dokumentation og kontrol. Men det må vi så bruge en masse tid på. Tid som går fra kerneopgaven nemlig at behandle patienterne," siger Hanne Mumm, læge og PhD på endokrinologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
Centralt i dommen er det forhold, at lægen fra Svendborg gav en sygeplejerske mundtlig besked på at måle blodsukkeret på en indlagt mandlig diabetespatient. Men målingen blev hverken foretaget eller journalført, og efterfølgende afgik patienten ved døden på grund af svære hjerneskader som følge af lavt blodsukker. Ansvaret for den manglende måling hviler på lægen fra Svendborg, vurderede landsretten, der idømte den tiltalte en bødestraf på 5000 kroner.
Men de læger, som avisen Danmark har talt med, fortæller, at mundtlige beskeder mellem læger og sygeplejersker er en hjørnesten i kommunikationen på en sygehusafdeling.
"Vi er mennesker, som går på arbejde, og får ikke altid journalført alting 100 procent. Men vi har en helt klar forventning om, at plejepersonalet tager sig af nogle helt basale ting. Det er vi som læger afhængige at kunne stole på. I den konkrete sag ville jeg have en klar forventning om, at den blodsukker-måling, jeg havde bedt om, ville blive foretaget. Vi har simpelthen ikke tid til at følge op på samtlige mundtlige ordinationer," siger læge og PhD Rikke Pilsgaard Svendsen.
"Skal man tage præmissen for dommen for pålydende, kræver det, at jeg som læge skal følge op på alle mundtlige aftaler, jeg laver med plejepersonalet. Det er praktisk talt umuligt. Dommens budskab kommer bag på mig, at man som læge på en afdeling står med ansvaret for alt," siger Signe Düring, overlæge i psykiatrien i Region Hovedstaden.
Overlæge Signe Düring vurderer, at hun dagligt giver mellem 10 og 30 såkaldt mundtlige ordinationer til plejepersonalet.
"Og jeg kan under ingen omstændigheder nå at følge op på dem alle samtidig med patientsamtaler, diverse møder og alt muligt andet. At forlange, at jeg skal sikre mig, at en sygeplejerske løser en rutinemæssig opgave som eksempelvis en blodsukker-måling på baggrund af en mundtlig ordination, kræver en omfattende ændring af det nuværende setup i det danske sundhedsvæsen," siger hun.
Spørgsmål: Hvilken ændring?
"Systemet er bygget sådan op, at man regner med, at det er nok at have en eller to læger pr. sengeafdeling, men hvis praktikalitetsniveauet er, at sygeplejerskerne er fredede for kritik eller ansvar, skal vi som læger ind over sygeplejerskernes arbejdsdag på et helt andet niveau end i dag. Jeg vil anslå, at der vil være behov for mindst 50-60 procent flere læger pr. afdeling, hvis man skal sikre sig, at lægerne følger op på alt, hvad plejepersonalet foretager sig," siger Signe Düring.
Hanne Mumm er enig.
"Det er aldrig nogensinde før denne sag faldet mig ind, at det er mit ansvar at dokumentere, at en mundtlig ordination er blevet fulgt. Det er en helt ny virkelighed at vågne op til. Jeg har været læge i 10 år, men denne sag har givet et helt andet perspektiv. Jeg tager som læge i forvejen et stort ansvar, men at vi nu også har ansvar for, hvad øvrige personalegrupper gør, er helt nyt for mig og stærkt bekymrende," siger hun.
Både overlæge Signe Düring og Pernille Brandt, praktiserende læge i Kolding med en fortid i sygehusvæsenet, vurderer, at sagen vil kunne belaste samarbejdsklimaet mellem læger og sygeplejersker.
"Jeg havde en forventning om, at man opfatter sig som et team, hvor faggrupperne spiller sammen og hjælper hinanden med en ledelse i ryggen, som bakker op. Denne sag viser, at det hele er rystet rundt. Jeg kan nu se, at man som læge står helt alene med ansvaret for alt. Jeg kan se, at man som læge ikke kan regne med, at andre faggrupper skal påtage sig et ansvar. Jeg har det svært med at skulle gå på arbejde og vide, at der er en risiko for, at jeg få en dom i en straffesag," siger Pernille Brandt.
"Hvis vi står foran et meget rigidt samarbejdsklima mellem læger og sygeplejersker, hvor sygeplejer skal ringe eller skrive tilbage til læger og fortælle dem, at nu har gjort dette og dette, så det vil skabe splid," siger Signe Düring.
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), er tilfreds med, at dommen over Svendborglæge ankes til Højesteret. Han kalder de mulige konsekvenser af dommen for "bekymrende".
"Uden at kende dommen i detaljer, mener jeg, at de konsekvenser, som læger peger på, er stærkt uhensigtsmæssige for sygehusvæsenet. Det er ikke meningen, at en enkelt dom skal kunne kuldsejle et normalt samarbejde mellem læger og sygeplejersker. Det er ikke meningen med et domssystem. Så enten er lovgrundlaget usikkert eller også er det en afgørelse, som i den grad har behov for at blive afprøvet hos en højere instans. Derfor bifalder jeg, at sagen nu er anket til højesteret," siger Bent Hansen.
"Udsigten til yderligere kontrol og dokumentation bryder jeg mig i hvert fald ikke om. Det er ikke det, vi sukker efter. Og hvis højesteret stadfæster landsrettens afgørelse, så er Lægeforeningen og jeg nødt til at tale sammen om, hvordan vi forholder os, for en enkelt dom må ikke fundamentalt ændre den måde, vi har tilrettelagt arbejdet på sygehusene. Vi vil kan ikke leve med mere bureaukrati," siger formanden for Danske Regioner.
(DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen Danmark)
Regioner: Thorning forhindrer billigere medicin til alvorligt syge
