Fedmeoperationer giver øget vægttab men også flere genindlæggelser

Cirka halvdelen af de danskere med type 2-diabetes, som er blevet fedmeopereret, er sluppet af med sukkersygen. Dog er mange dog genindlagt med andre symptomer.
Foto: Per Rasmussen, POLFOTO
Foto: Per Rasmussen, POLFOTO
AF DR ØSTJYLLAND

Fedmeoperationer har delt vandene; nogle mener, det er en supereffektiv slankekur for ekstremt overvægtige, mens andre mener, det er et indgreb, der giver ødelæggende bivirkninger. Det skriver DR Østjylland.

Nu har en forsker fra Aarhus lavet den første store undersøgelse, der når hele vejen rundt om de såkaldte gastrisk bypass-operationer. Den viser, at der både er gode og dårlige sider ved operationerne.

Ni ud af ti, der har fået foretaget en fedmeoperation i årene 2006-2011, er glade for resultatet:

"80-90 procent har fået det bedre eller meget bedre. Dog er der så syv-otte procent, der siger, de har fået det værre," siger forsker Bjørn Richelsen, der står bag undersøgelsen, til DR Østjylland.

Operationen giver et varigt vægttab på 50-60 kilo og har en gavnlig effekt på patienter med type 2-diabetes:

"For omkring 50 procent af dem forsvandt sukkersygen," fortæller Bjørn Richelsen.

Der er dog også problemer ved operationerne. For ifølge forskeren bliver omkring en tredjedel af de opererede indlagt igen med forskellige komplikationer som lav blodprocent og lavt blodsukker:

"Mange patienter går og har problemer i hverdagen og ved ikke, at det skyldes, at de har fået foretaget en fedmekirurgisk operation. Måske er de praktiserende læger heller ikke helt klar over det."

Der blev gennemført omkring 750 fedmeoperationer herhjemme sidste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også