Amgros dropper risikodeling

En arbejdsgruppe under Amgros har konkluderet, at der ikke er nogen nævneværdig effekt ved at indføre risikodeling ved indkøb af medicin til modermærkekræft.
Foto: Amgros
Foto: Amgros

Risikodeling er mere attraktivt på skrivebordet end i den virkelige verden. Sådan lyder det fra Amgros' adm. direktør, Flemming Sonne.

Ifølge Dagens Pharma har regionernes indkøbscentral nu har valgt at sætte risikodelingsaftaler, hvor medicinalproducenter skulle betale for uvirksom behandling af modermærkekræft, på pause.

Det sker, efter en arbejdsgruppe hos Amgros har vurderet effekten – eller manglen på samme – af risk sharing i forbindelse med indkøb af medicin mod modermærkekræft.

”Projektgruppen har, blandt andet med input fra klinikere som behandler malignt melanom, evalueret området. Og konklusionen er, at det ikke kan anbefales at indgå en effektbaseret aftale, fordi forudsætningerne ved en nærmere analyse viste sig ikke at være opfyldt,” skriver Flemming Sonne i en mail til Dagens Pharma.

Blandt andet viste det sig, at administrationen ville kræve så mange ressourcer, at det ville opveje værdien af den opnåede rabat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også