Kræfttilbagefald kan opdages tidligere

En blodprøve kan opdage tilbagefald hos nogle kræftpatienter hurtigere end tidligere. Et forskningsprojekt på Vejle Sygehus tester metoden.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
KILDE: DR TREKANTEN

Nu kan lægerne opdage tilbagefald hos nogle kræftpatienter hurtigere ved hjælp af en blodprøve.

Et forskningsprojekt på Vejle Sygehus tester lige nu metoden, der kan hjælpe kvinder, der er blevet behandlet for den særligt aggressive brystkræftform HER2.

Tidligere blev behandlingen først begyndt, når patienterne havde fysiske symptomer på, at kræften var vendt tilbage. Nu kan behandlingen begynde et halvt år tidligere, når den bliver opdaget ved blodprøven, skriver DR Trekanten.

Professor og laboratoriechef på Vejle Sygehus, Ivan Brandslund, siger, at han er helt sikker på, at testen kan sige, om kræften er vendt tilbage, før nogen anden metode.
Det er godt nyt for patienterne, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

"Der er alt mulig grund til at tro, at det vil give en bedre overlevelse," siger overlæge, Iben Holten til DR Trekanten.

Den nye test er udviklet på Vejle Sygehus de seneste syv otte år, og nu er den så sikker, at lægerne tør behandle bare på baggrund af testen.

Mens der forskes kommer behandlingen til at koste 1,2 millioner kroner per patient.
Men pengene er givet godt ud, mener Iben Holten. Hun peger på, at alene i Danmark kan 800 til 900 patienter om året få gavn af den nye behandling. På verdensplan bliver det endnu flere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også