Salg rykkes fra apoteker til butikker

Selv om det ikke blev til en liberalisering af apotekersektoren, så har detailhandlen alligevel set en voldsom fremgang inden for et særligt produktsalg.
Foto: LEHMANN MARTIN
Foto: LEHMANN MARTIN

Det blev som bekendt ikke til en liberalisering af apotekersektoren, men detailhandlen kan dog alligevel notere en stor fremgang inden for salg af især én type medicin, som følge af en helt anden lov, der blev vedtaget i 2013.

For efter, at man ikke længere uden recept må købe hovedpinepiller i pakninger med flere end 20 styks, har forbrugerne ifølge Dansk Handelsblad nu valgt at købe de smertestillende tabletter i dagligvarebutikken, på servicestationen eller hos Matas, der således nu sælger mere end tre gange så mange smertestillende tabletter, som de samme butikstyper gjorde i 2012.

Ganske vist er det totale salg faldet, og ganske sælger apotekerne i de tre første kvartaler af 2015 stadig langt flest hovedpinepiller, 24,3 mio. doser, men detailhandlens salg er stærkt stigende.

I de tre første kvartaler af 2012, før medicinen blev receptpligtig, solgte butikkerne 3,5 mio. døgndoser af de svage smertestillende tabletter. I samme periode i år blev der solgt knap 11,5 mio. doser.

 Sløjere salg af svage smertestillende piller

 Hovedpinepiller koster det femdobbelte efter nye regler

 Advokat: Apotekersektoren har haft brug for politisk ro

 Ny apotekerlov øger intern konkurrence 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også