Medicinudgifterne falder uventet

Udgifterne til hospitalsmedicin har taget et overraskende dyk i forhold til samme periode sidste år. Hos Amgros peger adm. direktør, Flemming Sonne, på, at introduktionen af et biosmilært lægemiddel kan være en del af årsagen.
Foto: Morten Flarup / Jyllands-Posten
Foto: Morten Flarup / Jyllands-Posten

Under valgkampen tilbage i juni var en af de helt store emner de stigende medicinalpriser, som rammer regionerne de næste år. Grundlaget for debatten var en prognose fra Danske Regioner, der viste, at medicinudgifterne i 2020 ville ligge på omkring 13-14 mia. kr. forudsat en vækst på 10 pct. om året. Udviklingen blev kaldt en "bombe under sundhedsøkonomien", men nu lader det til, at den er detoneret.

 Politisk medicinløfte under tv-duel  

I hvert fald viser nye tal fra sygehusenes fælles indkøbscentral, Amgros, som Onkologisk Tidsskrift har offentliggjort, at udviklingen indtil videre ikke er nær som grel, som forudsagt.

Ifølge Onkologisk Tidsskrift oplevede hospitalerne stigninger i medicinudgifterne i årets første kvartal på 22-26 procent i forhold til de samme måneder året før. I andet kvartal faldt væksten imidlertid til 7-9 procent, og i det seneste kvartal, der sluttede i september, er væksten blevet til et lille fald på 1-2 procent. Hospitalerne har i de første tre måneder brugt 5,5 mia. kr. på medicin, og det er 440 mio. kr. mere end i 2014.

Danske Regioners prognose viste også, at forbruget ville blive 8,4 mia. kr. i 2015, en vækst på 12 procent. Nu tegner det i følge tidsskriftet til at væksten for hele året bliver det halve, og at de samlede medicinudgifter godt kan lande under 8 mia. kr., svarende til en vækst på 6-7 procent.

Hos Amgros går man når året er omme i gang med en analyse, der skal give svar på de stagnerede medicinomkostninger. Men adm. direktør, Flemming Sonne, peger på, at introduktionen af det biosimilære lægemiddel, Remsima, til behandling af tarm- og gigtsygdomme samt psoriasis kan spille en væsentlig rolle.

”Der er ingen tvivl om, at med introduktionen af biosimilært infliximab, blev prisen voldsomt reduceret i forhold til originalproduktet. Det har haft indflydelse på omkostningerne, sammen med den øgede fokus på lægemiddelområdet i regionerne. Og så tror jeg, at der er en generelt øget opmærksomhed på, at ikke kun de rigtige patienter sættes i behandling, men at man stopper behandlingen, hvis det ikke har effekt mere,” siger Flemming Sonne til Onkologisk Tidsskrift. Han vurderer, selv gevinsten ved at skifte fra Remicade til Remsina til cirka 200 mio. kr.

 Sundhedsministeren vil snakke medicinpriser med naboerne  

 Amgros sender penge tilbage til regionerne 

 Regioner opgiver krav om hårdere prioritering  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også