Professorer revser staten

Den sundhedsvidenskabelige forskning risikerer at blive koncentreret inden for de områder, der har de private fondes største interesse - mens der bliver længere mellem offentligt betalte forskningsprojekter, hvor forskere på universiteter og hospitaler helt frit og ubetinget kan gøre nye opdagelser.
Sådan lyder advarslen ifølge Berlingske fra næstformand for Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS), professor Ulrik Gether, efter at rådet i forbindelse med regeringens udspil til en ny finanslov står til at blive beskåret med 30 pct.
"Vi er ved at være ved et kritisk punkt: Der, hvor forskningen risikerer at blive koncentreret inden for bestemte områder. Stofskiftesygdomme vil selvfølgelig fylde meget pga. Novo Nordisk Fonden, det samme med hjerneforskning på grund af Lundbeckfonden, og cancer pga. en organisation som Kræftens Bekæmpelse. Jeg kan godt frygte, at nogle områder vil blive overset forskningsmæssigt. At vi kommer dertil, hvor vi ikke har midler nok til at sætte nye og spændende ting i gang inden for måske helt andre felter," siger han til Berlingske.
Hans synspunkt bakkes op af professor Anders Perner, Rigshospitalet, der vurderer, at det især er den frie, uafhængige forskning, der kommer under pres, mens direktør for Novo Nordisk Fonden, Birgitte Nauntofte understreger, at fonden anser sin støtte til fri og uafhængig forskning som et supplement til den offentlige støtte til forskning, ikke som en erstatning herfor.
Forskningsminister: Vi er stadig ambitiøse
Medicinalkæmper sender spareadvarsel til regeringen
Relaterede artikler:
Forskningsminister: Vi er stadig ambitiøse
For abonnenter