Angst koster samfundet dyrt

Mere end 100.000 danskere lever med angst, og hvert år koster det samfundet rigtig mange penge.

Det er måske ikke overraskende, at angst kan være en voldsomt invaliderende sygdom, men nu har Sundhedsstyrelsen også lavet en optegnelse over, hvor meget angst årligt koster det danske samfund i tabt arbejdskraft og medicin. Det skriver Berlingske på baggrund af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, ”Sygdomsbyrden i Danmark.”

Ud af de 140.000 danskere som lider af angst, er der årligt op mod 2000 patienter, som bliver så invaliderede at sygdommen, at de får tildelt førtidspension. Tillagt sygedage som følge af angst, så koster det 8,6 mia. kr. i tabt produktion om året. Udgifterne til medicin er væsentligt mindre, men det løber alligevel op i ca. en kvart mia. kr.  Udover det kommer der også omkostningerne til behandling, indlæggelser mm. Det koster godt en mia. kr. om året.

Formanden for psykiatrifonden, Anne Lindhardt, fortæller, at der er kommet øget opmærksomhed om sygdommen, og peger blandt andet på de offentlige ambulante behandlingsprogrammer, som har fået flere i behandling.

”Når det gælder angstbehandling, er der ingen tvivl om, at vi er blevet mere gearet til det – men der er stadig langt endnu,” siger hun.

 Forskere vil teste Ecstasy mod angst

 Depressionsmiddel får generelt tilskud

 Uventet hjælp til klimaet: CO2 laves om til medicin 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også