Ny forskning viser sammenhæng mellem diabetes og antibiotikabrug

Patienter med type-2 diabetes har oftere tyet til antibiotikabehandlinger tidligere i livet end deres raske medborgere, viser ny forskning.
Foto: colourbox
Foto: colourbox

Der ser ud til at være en sammenhæng mellem et højt forbrug af antibiotika tidligere i livet og det at have type-2 diabetes.

Det viser ny forskning ifølge Politiken.

Mediet skriver, at en gruppe forskere fra Gentofte Hospital og Syddansk universitet har vist, at mennesker, der har type-2 diabetes, oftere har været igennem antibiotikakure i livet end raske mennesker. Forskningen er netop udgivet i det amerikanske tidsskrift 'Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism'.

"Vi var overraskede over, at der er så klar en sammenhæng mellem forbruget af antibiotika og en efterfølgende udvikling af type-2 diabetes. Det er næsten alle typer antibiotika, som kan kædes sammen med type-2 diabetes," siger førsteforfatter på studiet, Kristian Hallundbæk Mikkelsen, ph.d.-studerende ved Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital.

Forskerne kan ikke med sikkerhed sige, hvorfor der er en sammenhæng. Enten er antibiotika med til at udvikle type-2 diabetes, eller også er denne patientgruppe bare mere udsat over for infektioner.

Studiet har forskerne set på brugen af antibiotika hos 1,8 mio. danskere, heraf 170.000 med type-2 diabetes, og man har taget højde for ting som alder, køn og indkomst, så man bedst muligt kunne sammenligne diabetespatienterne med de raske mennesker.

 

 Forskere jagter svar på de store spørgsmål

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også