Det skal der til for at blive direktør i de nye styrelser

Sundhedsministeriet efterspørger nye direktører til deres kommende fire styrelser, der oprettes ved årsskiftet.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Stillingsopslagene til direktørposterne i de nye styrelser, herunder Lægemiddelstyrelsen, er slået op – her er hvad de efterspørger i deres nye ledere, og hvilke opgaver Lægemiddelstyrelsen skal varetage.

Ifølge stillingsopslaget kommer Lægemiddelstyrelsens nye opgaver til at lægge sig tæt op af de samme ansvarsområder, som de varetog i 2012. Det drejer sig blandt om at arbejde med godkendelse af lægemidler indenfor markedsføring, herunder sikring af lægemidlers effektivitet og sikkerhed. Lægemiddelstyrelsen skal ligeledes føre opsyn med apotekerne, samarbejde med internationale organisationer og industrien om vækst og udvikling i sektoren.

Som direktør i den nye Lægemiddelstyrelse skal man være med til at navigere opsplitningen af styrelserne, og stillingsopslaget efterspørger da også konkret erfaring med at lede organisationsforandringer. Det samme efterspørges hos kandidaterne til de tre andre direktørposter. Derudover skal kandidaten blandt andet også have erfaring med lægemiddelsområdet og med internationalt arbejde. 

Den kommende chef i Lægemiddelstyrelsen bliver ansat efter løngruppe 4 (lønramme 40), hvilket vil sige en årsløn på ca. 740.000 kr. eller derover. Det samme skal direktøren for Sundhedsstyrelsen, mens lederne af Patientsikkerhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen ansattes efter løngruppe 3 (lønramme 39), hvilket vil sige en årsløn på 660.000 kr. eller derover. Alle fire direktører ønskes ansat efter 5-årigt åremål.

Se alle stillingsopslagene her

 

 Lægemiddelstyrelsen skal gentænkes, ikke genoprettes

 Så stor bliver den nye Lægemiddelstyrelse  

 IRF bliver i Sundhedsstyrelsen

 Lægemiddelstyrelsen genopstår - her er reaktionerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også