Carl Holst stopper som formand

Der skal meget snart findes en ny formand for Region Syddanmark, da Carl Holst trækker sig fra posten inden for en overskuelig fremtid.
Foto: Jan Dagø
Foto: Jan Dagø
Af RITZAU

Carl Holst (V) stopper som formand for Region Syddanmark, uanset om han bliver valgt til Folketinget eller ej.

Bliver han valgt til Folketinget, trækker han sig som formand, og bliver han ikke valgt, så stopper han næste gang, der er valg til Regionsrådet.

"Jeg har været glad for at være regionsrådsformand. Men jeg vil også stilfærdigt gøre opmærksom på, at jeg har været amtsborgmester og regionsrådsformand i 15 år - det er en tredjedel af mit liv - og så synes jeg faktisk, at man med god samvittighed kan sige, at man vil noget andet, og kan sige til omgivelserne, at nu må andre tage over," siger han til DR Trekanten.

Skulle 45-årige Carl Holst ikke blive valgt til Folketinget, vil han i sammenlagt 17 år have været henholdsvis sønderjysk amtsborgmester og syddansk regionsrådsformand, når han forlader posten.

Han løfter sløret for sin afgang i Lokalavisen Vejle. Her siger Carl Holst desuden, at hans liv ikke står og falder med, om han vinder valget.

"Jeg mener, jeg kan mange ting," siger han til avisen.

 Region: Privat samarbejde sparer os flere år

 Region Syddanmark og Roche indgår stor aftale

 Her er vinderne i regionsvalget

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også